
Café Jorden Kalder: Kunsten at leve ubesværet
Første fredag i hver måned inviterer vi fra Dejlig er Jorden til en hyggelig aften med fællesspisning, meditation og film. Som med alt andet vi laver, er temaet bæredygtighed, så filmene vi viser handler derfor enten om naturen, klimaet, eller andre emner der har noget med bæredygtighed at gøre.
Spisning starter kl. 18 med tilmelding senest kl. 14 samme dag, og koster 50 kr.
Film vises kl. 19.30, er gratis og kræver ikke tilmelding.
Det vil også være muligt at købe te, kaffe eller kage for 10 kr.
Tilmeld dig via kontakt formularen her på siden.
Kunsten at leve ubesværet
Filmen “Kunsten at leve ubesværet” giver på knap halvanden time et smukt indblik i den taoistiske verdensanskuelse, og dvæler ved overvejelser om forholdet mellem menneske, sind og planet. Filmen vises på engelsk og med engelske undertekster.