
Café Jorden Kalder: Tibet – the Path to Wisdom
Første fredag i hver måned inviterer vi fra Dejlig er Jorden til en hyggelig aften med fællesspisning, meditation og film. Vi kalder det Café Jorden Kalder. Som med alt andet vi laver, er temaet bæredygtighed, så filmene vi viser handler derfor enten om naturen, klimaet, eller andre emner der har noget med bæredygtighed at gøre.
Spisning starter kl. 18 med tilmelding senest kl. 14 samme dag, og koster 50 kr.
Film vises kl. 19.30, er gratis og kræver ikke tilmelding.
Det vil også være muligt at købe te, kaffe eller kage for 10 kr.
Tilmeld dig via kontakt formularen her på siden.
Dagens film: Tibet – the Path to Wisdom
Ani Rigsang er en vandrende nonne, der rejser rundt i Tibet som pilgrim. Hun tager rundt bl.a. for at modtage belæringer om den indre varme praksis Tummo – fra et lille samfund af dybt praktiserende nonner og yoginier. Om Tibetansk Buddhisme, Tibet og natur.
52 minutter; Engelsk og tibetansk tale med engelske undertekster.